Vi frygter indbrud i ferien
Sommeren er højsæson for indbrud, og hver tredje dansker frygter, at deres bolig skal få uvelkomment besøg, mens de er på ferie. Det viser en undersøgelse foretaget for Newspaq. Undersøgelsen viser også, at to ud af tre beder naboer eller venner om at se efter huset, når dette står tomt. Skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen, siger i den forbindelse, at tyvene da også klart foretrækker mørke, afsidesliggende huse end boliger, der oser af liv. Skadechef i GF Forsikring, Michael Nørgaard, forklarer endvidere, at hvis tyvene kan skaffe sig adgang til en bolig via åbne vinduer etc., betragtes dette ikke som indbrud, men som tyveri.
Fyens Stiftstidende Sektion 1 side 1
.